Bestyrelsen
Pernille Sode
Præsident
Projektleder, Andel
Jeg har de sidste 15 år arbejdet som projekt-/programleder primært på IT-implementeringer. I dette arbejde gik det op for mig, at fokus på medarbejderne/forandringsledelse var altafgørende for succesen.
Mit hjerte banker for værdien af implementeringen, herunder sikring af ibrugtagelse og anvendelse (som ikke nødvendigvis er det samme), gevinstrealisering (RoI) og forankring i organisationen.
Min tilgang er, at vi kan mere som et team end, vi kan som enkeltindivider og jeg er stærk fortaler for netværk og den udvikling/uddannelse det giver.
Jeg er altid frisk på at connecte på LinkedIn og drikker gerne en kop kaffe, hvis nogen af jer har lyst til/behov for sparring.
Jeg var med på det første møde i 2018 og har i 2019. Jeg har været formand for event-komitéen og med i bestyrelsen siden 2019. I 2020 blev jeg valgt som formand.
✉ pernille.sode@outlook.dk
Peter Harbo Clausen
Kasserer
Managing Partner, Nexum
Jeg brænder for at forbedre organisationers forandringsmodenhed.
Gennem de sidste 15 år har jeg trænet og certificeret mere end 1.500 forandringsledere i hele Europa og især de sidste 3-4 år har jeg brugt meget tid på også at få topledere med på forandringsrejsen.
Jeg er optaget af, at udvikle CM disciplinen og har bl.a. været med til at starte og siddet i bestyrelsen for ACMP Global samt været medinitiativtager til opstarten af AMCP Denmark.
Jeg tror på, at ACMP Denmark kan blive en vigtig spiller i den fortsatte udvikling af forandringsledelse i Danmark.
✉ phc@nexum.eu
Line Tellefsen Andersen
Sekretær
Senior Business Change Manager, DSV
Har arbejdet med forandringsledelse og projektledelse siden 2008 i DSV. Jeg har arbejde både i vores Road Division samt Global IT og i vores Corporate Marketing & Communications department.
I 2019 tog jeg en uddannelse i adfærdsdesign og siden har min passion været at knytte disse 2 discipliner til den stakeholder management der er så vigtig når man ønsker at lave forandringer og ændre adfærd.
I min fritid er jeg en habil løber og holder meget af de lange distancer. Nyder gerne koncerter samt rejser og lange gåture med vores hund.
✉ line.andersen2@dsv.com
Andreas Sture Høeg
Bestyrelsesmedlem
Selvstændig forandringskonsulent, HØEG Consulting
Jeg har arbejdet med forandringsledelse siden 2009. Jeg har en baggrund som management-konsulent i PwC og EY, men har også arbejdet med forandringsledelse i “industrien”; bl.a. som Head of Change & Transformation i den finansielle sektor og som Change Manager i Facility Management-industrien. Siden 2019 har jeg arbejdet som selvstændig forandringsledelseskonsulent.
Jeg brænder for forandringsledelse, og jeg ønsker at bidrage aktivt til videreudviklingen af ACMP Danmark som et relevant og fagligt stærkt netværk for forandringsledere i Danmark samt være med til at skabe opmærksomhed omkring forandringsledelsesdisciplinen ude i markedet.
✉ andreas@hoegconsulting.com
Liselotte Søndergaard
Bestyrelsesmedlem
Partner, HUMAN UNIVERZ
Min passion for at skabe succesfulde forandringer er stor og de sidste 20 år har jeg opbygget erfaringer fra flere hundrede projekter og forandringsinitiativer i forskellige organisationer og brancher.
Jeg bruger det meste af min tid på at udbrede forandringsledelse som disciplin bl.a. gennem arbejdet med at arrangere den årlige CPH Change konference, hvor der uddeles en pris til årets bedste forandring. Derudover holder jeg en masse inspirationsforedrag, hvor forandringsledelse er i højsæde.
Siden 2013 har jeg været medlem af ACMP og tog for et par år siden ACMPs CCMP™-certificering. Jeg er utrolig glad for, at vi har fået en dansk afdeling, i bestyrelsen arbejder jeg på at styrke netværket blandt medlemmerne og samarbejdet med eksempelvis uddannelsesinstitutioner.
Udover forandringer er frisk luft også en af mine passioner, og jeg er især glad for en lufter i løbeskoene.
✉ liselotte@humanuniverz.com
Dennis Martin Tolley Olsson
Bestyrelsesmedlem
Group Sustainability Change Lead, Danske Bank
Jeg har arbejdet i den finansielle sektor i de sidste 17 år, med erfaring fra hele værdikæden, hvor jeg har arbejdet direkte med kunder, siddet som back office-specialist, været leder for forskellige tværfunktionelle og tværnationale teams i lande som Sverige, Norge, Finland, Polen, Indien og Litauen, og senest har jeg besiddet interne konsulent roller i forskellige strategi-/transformations afdelinger. Denne erfaring giver mig en god forståelse for hvordan forandringer opleves af de forskellige slutbrugere jeg samarbejder med.
Jeg arbejder i øjeblikket som Group Sustainability Change Lead, hvor jeg har ansvaret for Danske Bank’s change management strategi og aktiviteter relateret til vores bæredygtigheds agenda.
Bevidst har jeg arbejdet med forandringsledelse i de sidste 8 år. Jeg arbejder løbende på at udvikle disciplinen i Danske Bank, bl.a. via et koncern netværk jeg har startet som har fokus på at bringe bankens change management anvarlige tættere på hinanden med fokus på at udnytte hinandens erfaringer og kompetencer, og over tid at udvikle et fælles sprog og en fælles tilgang i hele banken. Det håber og tror jeg på at vi også kan lykkes med i ACMP Danmark til gavn for danske virksomheder på tværs.
✉ deo@danskebank.dk
Louise Borrit
Bestyrelsesmedlem
Freelance consultant at Project Change BY Louise Borrit
Jeg brænder for at lykkes med forandringsprojekter og er særligt optaget af samspillet mellem projektledelse, forandringsledelse og gevinstrealisering.
Jeg har arbejdet med projekter og change management igennem de sidste 10 år. Jeg er Prosci Change Practitioner (ADKAR), har erfaring med og trænet i Enterprise Change Management og har en masterclass i Nudging.
Med erfaring indenfor program- og projektledelse og en certificering indenfor både IPMA og Prince 2, føler jeg mig kaldet til at få de 2 discipliner – projektledelse og forandringsledelse til at arbejde endnu bedre sammen og forstå hinandens bidrag til projektets succes.
Jeg er glad for, at forandringsledelse har fået sin egen ACMP afdeling i Danmark. Jeg vil gøre mit til, at foreningen gør en forskel for forandringsledere i Danmark.
✉ louise@borrit.dk
Mie Rahbek Kragh
Bestyrelsesmedlem
Selvstændig konsulentvirksomhed, Change & Communication
De sidste 15 år har jeg været med til at drive digitale transformationer i store internationale virksomheder som Danske Bank, VELUX, LEO Pharma og Novo Nordisk. Jeg blev selvstændig, fordi jeg kunne se, at min erfaring kunne omdannes til et OCM-koncept, som mange virksomheder kunne få gavn af, så de lykkedes med deres forandringer - om det er en ny strategi eller et centralt IT-system.
I min rådgivning skal mennesket være i fokus. Der er ingen virksomheder, der ændrer sig - vi er afhængige af summen af de små ændringer i medarbejdernes måde at arbejde på. Jeg er motiveret af den udfordring, der ligger i at analysere virksomhedens behov, sammensætte og eksekvere den rigtige plan og sørge for den organisatoriske forankring gennem effektmålinger.
Jeg er cand.scient.soc. i PR, certificeret i Prosci og SAFe samt business coaching og projektledelse og har i +10 år været mentor for unge nyuddannede.
Jeg er med i ACMP DK, fordi jeg ønsker at styrke vores faglige profil, dele erfaringer og bidrage til lokal og global erfaringsudveksling.